Designer: Chresten Sommer
Bymusen er en kær dyrefigur, som nu kan pryde indretningen i dit hjem.
Den er designet af dyremagikeren Chresten Sommer og er lavet i eg med poter af termo ask.
Hovedet er bevægeligt og halen er lavet i kolæder, og du kan derfor justere på Bymusens udtryk. Figuren er håndsamlet og håndlavet.
Bymusen lever i det store byliv
Bymusen lever i byen. Midt i storbyens travlhed piler den lille mus mellem byens tætte bygninger. Når den skal hvile sig, søger den tilflugt i små huller og underjordiske gange i byens grønne parker og haver.
Bymusen elsker at bo i det pulserende centrum, hvor der altid er liv og et nyt eventyr der venter lige rundt om hjørnet. Den lille mus er en nysgerrig skabning, og man kan ikke andet end at smile, når man ser dens søde museører og fine snudespids.
Om dagen lever den i skjul. Det er derfor sjældent, at man får et glimt af den søde skabning. Når mørket falder på vågner Bymusen, hvor den går på opdagelse i bylivet på udkig efter føde.
Kom helt tæt på den lille mus
Nu kan den søde mus få en fast plads i dit hjem, hvor den kan pynte i vindueskarmen, på reolen eller på hylden. Bymusen står på sine bagben klar til at bevæge sig afsted gennem byens pulserende hjerte.
Uanset hvor du sætter den, vil den give din indretning et finurligt præg. Det kan også være, at du er på udkig efter en fin gave til ham eller hende, der bor i byen. I så fald er Bymusen den oplagte gaveidé.
Figuren er designet af den dygtige Chresten Sommer, som har lavet et portræt af den bedårende skabning.
Den fine figur er lavet i eg og har poter i termo ask, og dens hale og ører er lavet i kolæder. Dette giver den et utroligt livagtigt udtryk.
Vægt: 30 g
Bredde: 5 cm
Længde: 5 cm
Højde: 7 cm
Materialer: FSC Eg
Andre materialer: FSC bejdset eg, plastik, læder